Skip to main content
2023

Weingut Strasserhof Südtirol Pinot Grigio DOC 2023

Vinhus: Weingut Strasserhof
Druer: Pinot Grigio

Pinot Grigio ER mange ting i italien. Enkelte vine når ikke engang "terrassebasker" niveau. Nemogaarden har gjort en dyd ud af at finde de ypperste vine, for det ER en drue, som virkelig kan skabe smukke vine. Strasserhof har valgt højt placeret vinmarker, lavt høstudbytte og fadlagring. Vinen kvitterer med et solidt udtryk af grønne æbler, moden pære, syltet kvæde (meget aromatisk) og en frisk, elegant og mineralsk smag i et umådeligt fyldigt glas vino.
Flot, lang eftersmag, som alle Strasserhof's øvrige vine. Det ER nærmest en signatur fra Hannes Baumgartner, at hans vine skal sætte et solidt aftryk i vinglasset

Vinstok alder: 6 år
Høstudbytte: 80 q/ha = 8 ton/hektar
Høst: Ultimo september 2024
Tappet: april 2025
Lagring: 30% Tonneaux – 70% store egefade (Botti) i 8 måneder
Alkohol: 13,5 %vol
Restsyre: 5,4 g/l
Restsukker: 1,7 g/l

DKK 219,00
  • Hurtig levering

  • Egen import

  • Gratis fragt ved køb over 500,-

Vinbeskrivelse
LAND
Italien
REGION
Alto-Adige
BY I REGIONEN
Valle Isarco
Årgang
2023
ALKOHOL
13,5%
INDHOLD
75 cl.
DYRKNING
Sustainable
LAGRING
Tonneaux, 30 hl. Botti
LAGRET I
8
SERVERINGSTEMP.
8 -14 °C
KAN GEMMES I
2025-2033
VARENR.
1064

Vinen kan indeholde sulfitter.

Krop
LetKraftig
6/10
Karakter
SødTør
7/10
Tanin
BlødIntens
7/10
Fad
ElegantFyldig
7/10
Mad til vinen
Kenneth Lund - Nemogaarden Solrød
Kenneth anbefaler:
"Byd uventede gæster et overraskende smukt glas! Server gerne de lette fiskeretter og skaldyr. Vegetariske retter, som risotto med asparges; fyldige salater med smagfulde elementer som modne tomater, grillet squach, ristede svampe. Den elegante afslutning på middagen med cremede oste og lidt godt brød. Eller tag på picnic med et par gode venner, snup et glas og et par snacks eller hyggelige hapsere."

Køb vinen til maden her

DKK 219,00

Pinot Grigio vine

Du er næsten garanteret at støde på Pinot Grigio hvidvin i vinkort rundt omkring i Europa. Druen er nemlig blevet en af de mest populære hvide druer gennem de seneste årtier, og det er der en god grund til.

Pinot Grigio vine er blevet en favorit hos både nye vinelskere og de garvede vinkendere. Netop fordi at Pinot Grigio er frisk, let og ukompliceret at nyde.

Pinot Grigio er en grøn drue, der typisk giver vine med sprød syre, rene frugtaromaer og en elegant, let stil. Det er sjældent vine, der fylder for meget i glasset. I stedet er de friske, balancerede og nemme at holde af.

Derfor fungerer Pinot Grigio vine også rigtig godt til mad. De serveres ofte kølige og passer perfekt til retter med fisk, skaldyr, salater eller lyst kød. Også det norditalienske køkken med pasta, grøntsager og lette saucer spiller rigtig godt sammen med vinens friske stil.

Pinot Grigio hvidvin i Italien

Når man taler om Pinot Grigio hvidvin, er det næsten umuligt ikke at tænke på Norditalien. Her finder druen nogle af sine bedste betingelser, og flere af de mest klassiske Pinot Grigio vine kommer netop fra denne del af landet.

Områder som Veneto, Friuli og Alto Adige har i mange år været blandt de vigtigste regioner for produktionen. Kombinationen af solrige dage og kølige nætter giver druerne mulighed for at modne langsomt, samtidig med at de bevarer deres friske syre.

I Veneto finder man ofte de mest klassiske og lette udgaver af Pinot Grigio vine. Vinene er friske, frugtige og meget tilgængelige.

Friuli er kendt for en lidt mere aromatisk stil, hvor frugten ofte træder tydeligere frem. I Alto Adige kan vinene til gengæld have en ekstra elegance og en fin mineralitet.

Fælles for dem alle er den rene, friske stil, som har gjort Pinot Grigio hvidvin til en fast del af det italienske vinlandskab.

Vil du opleve den klassiske stil fra Norditalien, kan du for eksempel smage Tamburino Sardo Pinot Grigio Delle Venezia DOC eller Cantina Delibori I Veritali Pinot Grigio DOC. Begge vine viser druens friske og frugtdrevne karakter.

Stil og karakter i italienske Pinot Grigio vine

Den klassiske Pinot Grigio hvidvin fra Italien er typisk let og sprød med en tydelig syre, der giver vinen liv og friskhed. I glasset vil man ofte finde noter af pærer, citrus og grønne æbler. Nogle gange kan der også være et strejf af hvide blomster.

Stilen er generelt ren og elegant. Mange producenter vælger at gære og lagre vinen på ståltanke. Det hjælper med at bevare druens friske frugt og lette karakter.

Resultatet er Pinot Grigio vine, der er lette at drikke og samtidig har den syre, der gør dem oplagte til mad.

Grauburgunder i Østrig

Som mange andre druer optræder Pinot Grigio også under andre navne rundt omkring i Europa. I Østrig kaldes druen for Grauburgunder. Her dyrkes den i flere vinområder, men især Steiermark og Burgenland spiller en vigtig rolle. Klimaet i disse regioner minder på mange måder om Norditalien med varme dage og kølige nætter. Det giver druen gode betingelser for at udvikle både aroma og syre.

Pinot Grigio vine fra Østrig kan dog have en lidt anden stil end de italienske. De kan være en smule fyldigere med mere moden frugt og lidt mere struktur. Samtidig bevarer vinene stadig den friskhed, der gør druen så populær.

Et eksempel på denne stil er Artisan Wine Heideboden Weiss, hvor druens frugt og struktur får lov til at træde tydeligt frem.

Vil du selv opleve den friske stil i Pinot Grigio hvidvin, kan du gå på opdagelse i vores udvalg af Pinot Grigio vine. Her finder du både klassiske italienske udgaver og fyldigere østrigske fortolkninger af druen.

Du er også velkommen til at komme ned i butikken og se vores udvalg, hvor vi kan tage en god snak og rådgive dig til at finde den Pinot Grigio hvidvin, der passer til din smag.

Åbningstider
Vinoplevelser venter - Tilmeld nu!