Weingut Feiler-Artinger Le "H" Furmint BIO
Flydende guld og mineralske vine fra Rust
En karakterfuld Furmint* med både præcision og personlighed. I glasset finder man frisk æblefrugt, hvidt kernefrugt, limeskal og fine urter. Et mineralsk strejf og en velintegreret syre giver spændstighed, mens fadlagringen tilfører tekstur uden at overdøve druens ranke og friske udtryk.
Vinen er spontangæret, ufiltreret og fremstillet efter low-intervention-principper. Den modner 12 måneder i 500-liters træfade, som giver mere ro og afrunding end tydelig fadsmag. Årgang 2024 har 12 % alkohol og 2,6 g/l restsukker. Vinen blev bedømt med 92 Falstaff-point.
En kompleks vin, som skal oplevelse med lidt fordybelse…
*Furmint er en traditionsrig hvidvinsdrue, med oprindelse i Tokaj helt tilbage til 1500-tallet og menes genetisk at være en krydsning mellem Gouais Blanc og Alba Imputotato. I Østrig dyrkes druen især omkring Rust i Burgenland. Den giver friske, mineralske vine med høj syre og noter af citrus, æble, pære og urter. Druen bruges både til elegante, tørre vine og koncentrerede ædelsøde vine – ofte med flot kompleksitet og lagringspotentiale.
På den vestlige bred af Neusiedlersee – midt i historiske Freistadt Rust – ligger familievingården Feiler-Artinger. Fundamentet blev lagt i 1936, og i 1953 genoplivede Gustav Feiler områdets stolte tradition for Ruster Ausbruch. I dag drives vinhuset af Katrin og Kurt Feiler, som dyrker 29 hektar efter biodynamiske principper.
Vinmarkerne ligger på de syd- og østvendte skråninger i Ruster Hügelland. Bakkerne beskytter mod uvejr, mens jordbunden af granit, skifer og fossil muslingekalk giver vinene friskhed og mineralitet
-
Hurtig levering
-
Egen import
-
Gratis fragt ved køb over 500,-
Vinen kan indeholde sulfitter.