Covid Vin-overflod
Frankrig, Spanien, Italien - lande, der så småt er ved at åbne igen. Lande, som også lider under at tusinder af restauranter i hele Europa har været lukket i månedsvis. EU vurderer at der ligger 1.000.000.000 liter vin på tanke og fad - og venter på at blive tappet.
Restauranter er så småt ved at åbne; nogle er gået konkurs; andre venter til bedre tider. Og ingen af dem kan jo hente den omsætning, de har mistet i de seneste 3 måneder.
Som tiden går, og vi kommer tættere på høsten af 2020 vine, kan vinhusene blive tvunget til at lade vinen destillere, - og dermed miste mange penge på at prestigevine nu ender som billigt destillat - til håndsprit eller i bedste fald en god Grappa.
Vi har en chance for at hjælpe - køb et par gode flasker Italiensk vin, og hjælp en vinbonde. Det ER jo egentlig en ret hyggelig måde at vise samfundssind. Vinbonden smiler og I får et dejligt glas vin til hygge, middag eller nydelse med gode venner.
Hvad tænker du?
Er vi der, hvor "nok er nok". Nu skal vi altså sikre os selv, og så må vinbønder og EU klare de udfordringer, - eller tænker du at selv et køb på 6 flasker vin kan hjælpe på vinbjerget på 1 mia liter vin?
Byd ind med en holdning, kommentar eller oplevelse.